Kendwa Rocks Hotel

Populært blandt de unge
Kendwa stranden er et populært sted for backpackere. Her er mange unge mennesker, dels fordi hotellerne er ret billige, dels fordi her sker lidt mere end på østkysten. Her er et par barer, og der er fest hver lørdag. Man kan dog også slappe af, og her er ganske fredeligt i løbet af dagen og de fleste aftener.

En af Zanzibars bedste badestrande
Er du til badestrand med kridhvidt sand så langt øjet rækker, så er Kendwa stedet. Her kan du bade hele dagen lang, uden afbrydelser fra tidevand, og vandet er dejlig varmt og rent. Herfra kan du gå helt til Nungwi Beach på spidsen af Zanzibar.

Prisniveau
Vi laver kun rejser til Tanzania og har nogle rigtig gode aftaler med hotellerne, som gør at vi kan tilbyde dig priser som ofte er lavere, end hvis du booker selv. Kendwa Rocks Hotel har 54 værelser i forskellige kategorier. Priserne starter på 300 kr. for det billigste værelse i lavsæsonen, men vi anbefaler som minimum en Coral Stone Bungalow til 400 kr. pr. person pr. nat. Deres bedste værelser, Wooden Bungalows med privat jacuzzi, ligger lige ned til stranden og koster 850 kr. pr. person pr. nat, i delt dobbeltværelse, inkl. morgenmad.

"Vi boede i en hyggelig hytte lige ned til stranden. Ikke noget luksus, men der var hvad der skulle være. De har en hyggelig bar og stranden er fantastisk."

Peter Holst, Randers

KENDWA ROCKS HOTEL

Der er masser af liv på Kendwa Beach, og mange forskellige aktiviteter. Er du til dykning eller snorkling, ligger der lige ved siden af hotellet et professionelt dykkercenter, som arrangerer snorke- og dykkerture samt diverse kurser. Længere oppe af stranden er der mulighed for kite-surfing, vandscooter, banana-boat og meget mere.

Der er 54 værelser på Kendwa Rocks, alle med aircondition. Lige fra de ret beskedne værelser bagerst på grunden, og til de nybyggede ”Beach Houses”, som ligger helt ned til vandet med flot havudsigt. Vi anbefaler de charmerende ”Coconut Wood Bungalows”, som også ligger på stranden. De er netop renoveret og har enten jacuzzi eller en lille privat pool. I værelseprisen indgår morgenmad og tag gerne aftensmaden på hotellet, da de har en udmærket restaurant, som serverer alverdens internationale retter, og enkelte lokale. De har et lille pizzeria, som gør det ganske godt. Ofte laver de barbecue og andre arrangementer, hvor de griller på stranden, med musik og underholdning. Du finder også varierede spisemuligheder langs stranden.

HAR DU SPØRGSMÅL OM KENDWA ROCKS HOTEL?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk