Mr. Kahawa Waterfront Suites

Budgetvenligt hotel
Mr. Kahawa Waterfront Suites er det billigste hotel vi anbefaler, og i forhold til kvaliteten er prisen meget skarp. Det er et lille hotel, med kun 20 værelser, der ligger ved den lille by Paje, lige ned til en af Zanzibars flotteste strande. Her får du en autentisk og hjemlig fornemmelse. Hotellet bliver drevet af Arjen og Ellen, et hollandsk par, og får meget flotte bedømmelser af brugerne på Tripadvisor.com, der særlig er glade for den afslappende atmosfære og personlige service. 

Hyggelig stemning og lækker mad
Mr. Kahawa Waterfront Suites har ikke deres egen restaurant. Men i forbindelse med hotellet ligger der en rigtig god restaurant, Mr. Kahawa, der er en af de bedste restauranter i området. De laver frisk og varieret mad, lokalt og internationalt, og serverer den bedste kop kaffe vi har smagt i Paje. I tillæg er der flere andre gode restauranter i området, så I kommer ikke til at tage sultne hjem.
Morgenmaden er inkluderet i prisen. Den leveres af mr. Kahawa, men serveres på hotellet, som har en rigtig hyggelig lille patio, med udsigt over stranden og havet.

Prisniveau og værelser
Vi laver kun rejser til Tanzania og har nogle rigtig gode aftaler med hotellerne på Zanzibar, som gør at vi kan tilbyde dig priser som ofte er lavere, end hvis du booker selv. Mr. Kahawa Waterfront Suites har kun 20 værelser, der koster fra 400 – 550 kr. pr. person pr. nat, i dobbeltværelse inkl. morgenmad. 12 af disse er deluxe-værelser, hvor man får en flot udsigt over den tropiske have og swimmingpoolen.  Deluxe værelserne ligger også tættest på stranden. Alle værelser har eget badeværelse og terrasse og er indrettet med lokal kunst og håndlavede møbler.

”Jeg synes man får virkeligt meget for pengene på Mr. Kahawa Waterfront Suites. Charmerende værelser og hyggelige omgivelser, dejlig mad og en rigtig god strand. De kunne sagtens have solgt det meget dyrere end de har valgt at gøre, så jeg synes det er et fund til prisen.”

Eivind Reihs Hegnar, TANZANIA TOURS

MR. KAHAWA WATERFRONT SUITES

Paje er et livligt sted, med flere hoteller og restauranter, men også lokalt islæt, da den lokale landsby ligger lige bag hotellerne, og de lokale ofte færdes på stranden, hvor de spiller fodbold eller går tur med deres køer. Nogle forsøger at drive en lille forretning, med salg af udflugter eller diverse souvenirs.

Her ved Paje findes en af Zanzibars længste, bredeste og flotteste strande, med kridhvidt, blødt sand. Havet har den flotteste turkisblå farve, rolige bølger og en dejlig sandbund. Vandet er altid dejlig varmt, og føles ofte som et meget stort badekar. Der er tidevand på Zanzibars østkyst, så der vil være tidspunkter på dagen hvor vandet trækker sig så langt ud, at I ikke kan bade direkte fra stranden.

Der kan I så bruge poolen, eller lave andre aktiviteter, inden havet igen står højt på stranden. Ved Paje er der gode muligheder for en aktiv ferie med kitesurfing, dykning, kajaksejlads, SUP og andre vandaktiviteter. Det hele kan arrangeres hos det Kite center, der ligger på stranden, lige ved hotellet.

Særligt kitesurfing er meget populært her ved Paje, hvor der er helt optimale vindforhold, til netop det. Er I mere til hvile og afslapning kan I nyde dagene i de behagelige liggestole ved hotellets loungeområder og ved poolen, hvor der er læ for vinden.

Har du spørgsmål til vores rejser til Zanzibar?

- Så ring til os og få en god snak.

Vi har samlet et team af 7 passionerede Tanzania-eksperter, som sidder klar til at hjælpe dig. Det kan f.eks. være Jakob, som er ejer og direktør i rejsebureauet, og som har rejst rundt i Tanzania mindst 30 gange.

E-mail: info@tanzaniatours.dk

Telefon: 61 70 16 10

Ring til Jakob