Rejser til Zanzibar

ET EKSOTISK PARADIS

Zanzibars strande bliver ofte udråbt til at være blandt verdens bedste. Det klare turkisblå hav er varmt som et badekar året rundt, og de hvide sandstrande er bløde som flormelis. Det hele er perfekt indrammet af smukke kokospalmer. Men Zanzibar er meget mere end lækre bounty-strande.

Hele vejen rundt om Zanzibar er der smukke koralrev, der er fyldt med farvestrålende fisk, så det er en kæmpe oplevelse at snorkle eller dykke her. Er du heldig, kan du møde en skildpadde. Ved Zanzibar er det muligt at svømme med delfiner, og der er en koloni af kæmpeskildpadder på den lille ø Prison Island.

På land er der krydderiplantager og en masse andet at se og opleve. Zanzibar har en spændende kultur og historie, som særligt kommer til udtryk i den charmerende gamle bydel Stone Town, hvor du kan gå på opdagelse i en labyrint af snævre gader og handle i de små fine butikker.

Nedenfor kan du se en flot video fra Zanzibar, inden du vælger, hvilke hoteller du vil bo på. Derefter kan du kontakte os, og så vil vi sætte et flot program sammen til dig. Et ophold på 6-8 dage passer perfekt efter en hård bestigning af Kilimanjaro eller en spændende safari på Tanzanias fastland, men man kan sagtens tilbringe 2-3 uger på Zanzibar.

I videoen her får du et indblik i Zanzibars smukke natur, farvestrålende kultur og vores dejlige hoteller

”Det var tydeligt for os, at TANZANIA TOURS kender Zanzibar rigtig godt, og de var gode til at finde et hotel, som passede perfekt til vores familie. Og så var det endda billigere end net-priserne.”

Hanne Sørensen, København

Hoteller på Zanzibar

Der er et stort udvalg af hoteller på Zanzibar, og niveauet er rigtig højt. Du bestemmer selv, hvordan du vil bo. Skal det være et lækkert familievenligt resort, en billig hytte på stranden eller et lille romantisk hotel?

Vi kender Zanzibar bedre end nogen andre og har boet på de fleste hoteller selv. Blandt de mange hoteller har vi udvalgt dem, hvor vi synes, du får mest for pengene. Det er hoteller, vi har brugt til mange tusinde kunder, som alle har været meget tilfredse.

Vi kan booke lige det hotel, du ønsker, og da vi KUN laver rejser til Tanzania - og har gjort det i snart 15 år - har vi nogle rigtig gode aftaler med hotellerne på Zanzibar. Hvis du vælger et af vores foretrukne steder, kan vi derfor lave bedre priser, end hvis du selv booker det. Så du kan lige så godt udnytte, at vi har gjort et stort forarbejde og udvalgt og gennemtestet de bedste hoteller.

Gå på opdagelse her, og find din favorit. Kontakt os for et godt tilbud!

SE DE FANTASTISKE HOTELLER

Klik her

Strande på Zanzibar

På Zanzibar finder du nogle af verdens smukkeste og bedste strande. Det Indiske Ocean har altid en helt perfekt temperatur, der næsten føles som et stort badekar. Langs hele østkysten og store dele af nord- og sydkysten finder du det dejligste bløde strandsand. I baggrunden står de smukke, høje kokospalmer.

Kulissen prydes af lokale kvinder i farvestrålende klæder, børn der spiller bold på stranden og fiskere, der roligt glider forbi i de ikoniske Dhow-både.

Strandene ved Zanzibar kan fint konkurrere med f.eks. Maldiverne eller Mauritius, og så har Zanzibar den fordel, at der også er en rigtig spændende kultur og historie, som gør din rejse til mere end bare en badeferie.

Zanzibar er omkranset af et koralrev, som giver gode muligheder for at dykke og snorkle. Men revet bryder også bølgerne, som gør, at vandet som regel er helt roligt. Derfor er Zanzibars strande ideelle for børn.

Se de smukke strande

Klik her

Aktiviteter på Zanzibar

Zanzibar er et rigtig godt sted at dykke og snorkle. Der er masser af levende koraller fyldt med farvestrålende fisk. Du kan også komme til at svømme med delfiner, besøge en koloni af kæmpeskildpadder eller få en guidet tur i Jozani-regnskoven og se de søde Colobus-aber.

Den gamle bydel Stone Town er på UNESCOs liste over verdensarv og er bestemt et besøg værd. Her oplever du den farvestrålende kultur og historiske bygninger, og du kan forsøge at finde rundt i en labyrint af snævre gader, imens du shopper de klassiske træudskæringer og batik.

Du skal også prøve en Zanzibar-pizza eller vælge en portion friskfanget fisk fra en af de mange griller, som stilles op hver aften på byens madmarked ved havnepromenaden.

Zanzibar er kendt for sine mange krydderiplantager. Du kan få en rundvisning i en af disse og opleve, hvordan de friske krydderier dufter og ser ud.

Læs om seværdighederne på Zanzibar

Klik her

Alternativer til Zanzibar

Zanzibar er en fantastisk destination. Eksotisk og anderledes. Dejlige strande, farvestrålende kultur og lækker mad. Vi anbefaler, at du kombinerer de store oplevelser på Tanzanias fastland med lidt afslapning ved en dejlig strand. Det er oplagt at vælge Zanzibar, da det er nemt at komme dertil. Det tager kun 1 time og 20 minutter at flyve dertil fra Arusha-området.

Hvis du allerede har været på Zanzibar, eller bare ønsker en anden oplevelse, er der flere gode alternativer. Langs Tanzanias kyst er der gode strande omkring hyggelige byer som Tanga og Pangani. Det er dog lidt besværligt at komme dertil. Der er også gode strande nord og syd for storbyen Dar es Salaam.

Hvis du har mod på en længere flyvetur, er det muligt at kombinere din rejse i Tanzania med andre kendte paradisøer som Maldiverne, Seychellerne og Mauritius. Vi kender dem alle, og vi kan sagtens hjælpe med at arrangere dit ophold der. På de tre øer findes der også rigtig gode strande og et spændende liv under havets overflade, men det er ikke den samme eksotiske oplevelse som på Zanzibar.

Vores bedste bud på et alternativ er en lille ø, beliggende lidt syd for Zanzibar, kaldet Mafia Island. Strandene er slet ikke på niveau med Zanzibar, men det er en meget grøn og frodig ø, med et intakt koralrev, der giver nogle af de bedste dykker-oplevelser i hele Afrika. Meget få turister finder dertil, så øen er stadig uberørt og autentisk. Der er dog ikke rutefly dertil, så du skal med et lille 14 personers fly, hvilket selvfølgelig gør turen både dyrere og længere. Mafia Island er perfekt i kombination med en safari i Ruaha eller Selous.

Læs om Mafia Island

Klik her

Vejret på Zanzibar - det bedste tidspunkt?

Man kan altid rejse til Zanzibar. Der er et dejligt tropisk klima året rundt med temperaturer omkring 30 grader. Havet ud for Zanzibar er derfor også altid varmt, så den eksotiske ø er den perfekte destination til din badeferie, uanset hvornår du vil rejse.

Der er dog selvfølgelig tidspunkter, der er bedre end andre. De har 2 regnsæsoner på Zanzibar, som du måske skal undgå. Men omvendt, er der bestemt også fordele ved at rejse netop dér.

De fleste danskere rejser til Zanzibar i sommerferien og omkring vinterferien, og vejret er skønt på begge årstider. Varmest fra december til februar og lidt køligere i juli.

Læs mere om vejret, temperaturen og de forskellige sæsoner på Zanzibar her.

Har du spørgsmål til vores rejser til Zanzibar?

- Så ring til os og få en god snak.

Vi har samlet et team af 7 passionerede Tanzania-eksperter, som sidder klar til at hjælpe dig. Det kan f.eks. være Jakob, som er ejer og direktør i rejsebureauet, og som har rejst rundt i Tanzania mindst 30 gange.

E-mail: info@tanzaniatours.dk

Telefon: 61 70 16 10

Ring til Jakob